Udvalgte cases & projekter
Social Media Strategi • Webudvikling • UX/UI Design
Jeg arbejder i krydsfeltet mellem æstetik og funktionalitet. Mit portfolio afspejler en rejse gennem komplekse skoleprojekter og ambitiøse hobbyprojekter, som hver især har styrket min værktøjskasse. Jeg brænder for at skabe sammenhængende digitale oplevelser, uanset om det gælder en visuel identitet eller en optimeret brugerrejse
Studieprojekter
Gennem min uddannelse har jeg arbejdet med komplekse problemstillinger og digitale strategier for både fiktive og reelle virksomheder. Her har jeg udvalgt en række projekter, der viser min proces fra de første indsigter til det endelige koncept.
nonprofit - eksamens projekt
Eksamensprojekt (Anonym NGO)
Udfordringen: At skille sig ud i et mættet marked
NGO branchen i Danmark er præget af høj konkurrence, hvor mange organisationer kæmper om de samme midler og medlemmer. For donorerne kan det være svært at gennemskue, hvem de skal støtte, og for NGO’en i Aarhus var udfordringen klar “Hvordan øger vi medlemsvæksten og styrker vores digitale tilstedeværelse?”
Sammen med min studiegruppe satte jeg mig for at analysere deres eksisterende platforme og finde ind til kernen af, hvorfor de mistede potentielle støtter i deres brugerrejse.
Løsningen: En stærkere visuel identitet og optimeret UX
Gennem en række kvalitative interviews identificerede vi flere kritiske barrierer for donationer og engagement:
Tungt sprogbrug: Hjemmesiden var præget af komplekse fagtermer og lange tekstblokke, som skabte unødig friktion i donationsprocessen.
Manglende visuel rød tråd: Indholdet på sociale medier manglede professionalisme. Billedvalget mindede mere om private feriebilleder end om det vigtige arbejde, organisationen udfører, hvilket svækkede deres troværdighed.
Vores løsningsforslag omfattede:
Redesign af website: Vi fokuserede på at gøre siden mere læsbar, interaktiv og brugervenlig for at sikre en gnidningsfri brugerrejse.
UX-writing: Vi forenklede sproget og gjorde budskaberne mere håndgribelige og appellerende.
Indholdsstrategi: Vi udviklede en ny visuel linje til sociale medier, hvor vi skar ned på tekstmængden og prioriterede relevante, autentiske billeder, der understøtter NGO’ens formål.
Fælleskabs drevet event optimering for TCG butik
Case: Fælleskabs drevet event optimering for TCG butik
buttikken i dette projekt har valgt at annoym
Udfordringen: Fragmenteret kommunikation og manglende overblik
I det danske Trading Card Game (TCG) miljø er de fysiske spillesteder hjerteblodet i fællesskabet. For en populær butik i Aarhus var udfordringen dog, at deres digitale tilstedeværelse ikke matchede det stærke fysiske miljø.
De primære pain points var:
Forældet information: Hjemmesiden manglede opdateret information om events, hvilket gjorde det svært for nye spillere at deltage.
Digitalt rod: Kommunikationen var spredt over otte forskellige Facebook-grupper, hvoraf flere tilhørte butikker, der ikke længere eksisterede. Dette skabte stor forvirring i brugerrejsen.
Barriere for nye medlemmer: Uden en klar oversigt var det svært for potentielle kunder at gennemskue, hvornår de kunne komme og spille deres yndlingsspil.
Løsningen: "One More Game" En visuel og struktureret event-guide
Gennem dialog med butikkens ejer og de loyale stamkunder udviklede vi konceptet “One More Game”. Målet var at samle fællesskabet og gøre det let tilgængeligt at finde næste spilaften.
Vores løsning indeholdt:
Centraliseret Event-hub: Vi designede en dedikeret underside til hjemmesiden med en klar og opdateret event-kalender. Her blev al information samlet ét sted for at eliminere forvirringen fra de mange Facebook-grupper.
Visuel Identitet & Gamification: For at styrke den røde tråd omdannede vi butikkens maskot til Pixel Art. De forskellige pixel-udgaver af maskotten fungerede som visuelle indikatorer for de specifikke spiltyper, hvilket gjorde kalenderen intuitiv og visuelt engagerende.
Forbedret Informationsarkitektur: Vi strømlinede kommunikationsflowet, så både nye og erfarne spillere hurtigt kunne navigere fra sociale medier til den korrekte information på webshoppen.
steno musseum
Case: Digital formidling og 3D-interaktion for Steno Museet
Fokus: Interaktiv læring og visuel brugeroplevelse
Udfordringen: Fra passiv læsning til aktiv udforskning
Steno Museet i Aarhus har en stærk position som formidler af naturvidenskab og tilbyder gratis adgang for studerende. Udfordringen i dette projekt var at løfte formidlingen af deres udstillinger ind i et digitalt univers. Museet ønskede en interaktiv hjemmeside, der kunne engagere den unge målgruppe og gøre komplekst materiale mere tilgængeligt.
Indsigt & Strategi: Data som fundament for design
Gennem målgruppeanalyser identificerede vi en central indsigt: Unge processerer visuel information op mod 40% hurtigere og mere effektivt end tung tekst. Med denne viden som grundlag valgte vi at fokusere på museets rumfartsudstilling. Strategien var at minimere tekstmængden og i stedet lade brugeren “opleve” astronomien gennem interaktion.
Løsningen: Et interaktivt solsystem i 3D
Vi udviklede et koncept for en webbaseret platform, hvor brugerne kunne navigere direkte rundt mellem planeterne i vores solsystem.
Mine ansvarsområder i projektet:
3D-modellering: Jeg stod for udviklingen af de visuelle modeller af planeterne for at sikre et højt detaljeniveau og en realistisk følelse.
Teknisk implementering: Jeg arbejdede med integrationen af 3D-modellerne i koden for at skabe en flydende og responsiv brugeroplevelse.
UX Design: Sikring af, at navigationen var intuitiv, så de interaktive elementer understøttede indlæringen fremfor at forstyrre den.
Note om projektet: Da dette er et tidligt studieprojekt, er den oprindelige kildekode ikke længere tilgængelig. Casen står dog som et vigtigt bevis på min tidlige erfaring med at kombinere datadrevet indsigt med avancerede visuelle teknologier.
Hobbyprojekter
Min fritid bliver brugt på at nørde detaljerne. Jeg elsker at kombinere min tekniske viden med kreativ udfoldelse – uanset om det er gennem video content creation på min YouTube-kanal eller komplekse 3D-animationer. Her er et kig ind i mit personlige kreative univers.
3D Character Design
Low-poly modeller til spiludvikling.
Spiludvikling har altid været en stor inspirationskilde for mig. Her præsenterer jeg de første karaktermodeller til et kommende spilprojekt. Arbejdet med disse figurer giver mig mulighed for at forene min interesse for 3D-modellering med strategisk world-building og visuel historiefortælling.
YouTube & Content Creation
Et indblik i min kreative proces gennem video
Sideløbende med mine studier driver jeg en YouTube-kanal, som fungerer som mit personlige eksperimentarium. Her omsætter jeg teori til praksis ved at udforske alt fra visuel storytelling til data-drevet indhold. Kanalen giver mig en unik mulighed for at teste forskellige formater, optimere click-through rates gennem thumbnails og eksperimentere med avanceret videoredigering. Mit aktuelle fokus er at forfine min evne til at opbygge engagerende narrativer, der fastholder seerens opmærksomhed.
Tidligere projekter
3D udvikling gennem tiden
Et kig tilbage på mine tidlige 3D modeller og animationer. Fra atmosfæriske scener som “Sværdet i stenen” til mere legesyge karakterer som min “Kylling i en kop”. Se videoen herunder, hvor jeg forklarer mine teknikker og hvordan jeg har bygget modellerne helt fra bunden.
Er det hos jer, jeg skal i praktik?
eg leder efter en praktikplads, hvor jeg kan bringe mine evner inden for digital konceptudvikling, 3D og video i spil. Lyder det som noget for jer? Kontakt mig via formularen eller på: gta8545@gmail.com

